Fire brancheakademier under Vækstrettet Kompetenceudvikling
Opbygningen af Dansk Fødevareakademi er en del af programmet Vækstrettet Kompetenceudvikling under Erhvervshus Fyn. Der er ligeledes blevet opbygget brancheakademier for robot-, bygge-, og stålbranchen, og Dansk Fødevareakademi har et tæt samarbejde med disse.
Partnerne bag Vækstrettet Kompetenceudvikling er Erhvervshus Fyn, ODENSE Robotics, MARLOG, WE BUILD DENMARK og UdviklingVejen (i tæt samarbejde med Trekantområdet Danmark). Programmet er støttet af Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Socialfond og løber frem til udgangen af marts 2022.
Finansiering
Som virksomhed i Syddanmark kan du søge finansiering af kompetenceløft gennem programmet Vækstrettet Kompetenceløft.
I 2021 åbnede der ligeledes en mulighed for at søge finansiering af kompetenceløft for fødevarevirksomheder i resten af Danmark gennem programmet Fødevarebranchens Kompetenceløft. Dette udbydes i tæt samspil med Food & Bio Cluster Denmark. Programmet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Den Europæiske Socialfond.