Jagten på den gode smag
Hvis jeg en gang til støder på udtryk som “den gode smag er i højsædet” uden at det uddybes hvordan den gode smag er, eller hvorfor den er havnet i højsædet - så… ja, så skriver jeg et klumme indlæg. Og vel vidende at jeg kommer til at støde på udtryk som ”den gode smag” eller ”den autentiske smag” masser af gange, kommer klumme indlægget her.
EU’s fødevarelovgivning er på mange måder restriktiv, når det handler om såkaldte anprisninger- altså reglerne om, hvad man må påstå om en fødevare. Sommetider giver lovgivningen alligevel god mening, synes jeg. For eksempel må man ikke anprise et produkt som bacon som ”glutenfrit” - da intet bacon fra naturens side har set skyggen af gluten. Da alle rene baconprodukter således er glutenfri, giver det ingen mening at man fremhæver enkelte baconprodukter som glutenfri.
Det enhver frit for at sige, at deres produkt har en god smag (eller en god kvalitet).
Men de færreste ville vel udvikle et produkt, som de syntes smagte dårligt - og ingen har vel lyst til at markedsføre et produkt med ord som: “smager rigtig dårligt”(eller ”har en virkelig ringe kvalitet”). Så - hvis alle vil - og kan - skrive at deres produkt har en god/unik/autentisk smag (og en høj kvalitet) - uden at argumentere for, hvori det gode/unikke/autentiske i smagen består (eller hvordan kvaliteten udmærker sig) - bliver det til nul-ord. Det giver reelt ingen information – ud over at producenten eller reklametekstforfatteren er begejstret for produktet (eller bare rigtig gerne vil sælge det?). Og det er rigtig ærgerligt – for der findes masser af produkter hvor producenten virkelig har udviklet et produkt, hvor smagen er helt fantastisk/lige i skabet – for nu at bruge endnu et par floskler.
Så lad os kigge på hvordan vi kan komme ud over flosklerne og nul-ordene og beskrive smagen af fødevarer på en måde, der giver reel information. Mit ønske er ikke, at der skal være øget lovgivning – der er masser af lovgivning at holde styr på i forvejen. Men i stedet for at overøse forbrugerne med nul-ords-anprisninger, kunne man give dem nogen reelle informationer om hvordan produktet faktisk smager; er det et friskt og syrligt æble eller et sødt æble med fine blomsternuancer – er det en ost der smager lidt af søde, karamel- og nøddeagtige nuancer eller smager den af ammoniak og stald. Kigger man på den rigdom af helt naturlige smags- og duftstoffer, fødevarer – fra naturens side – er udstyret med viser det sig, at f.eks. et ganske almindeligt æble indeholder omkring 400 forskellige smags- og duftstoffer – afhængig af sort, modenhed og dyrkningssted. En ost indeholder mellem 200 og 630 smags- og duft stoffer – afhængig af, hvordan osten er fremstillet og modnet. Alle disse smags- og duftstoffer er med til at give fødevaren dens helt unikke smag – så et æble er ikke bare et æble og en ost er ikke bare en ost. Der er en verden af nuance forskelle i smagen – som er spændende at gå på opdagelse i.
Og hvordan kan man så beskrive smagen?
Er smag ikke noget personligt/noget subjektivt? Nej – det er det ikke. Hvad vi kan lide og ikke lide – vores personlige smagspræferencer – er noget helt personligt, formet og påvirket af vores personlige erfaringer, vores familiemæssige og kulturelle baggrund, vores alder og køn. Derfor er der kæmpe forskel på hvad forskellige mennesker kan lide – nogle kan lide den søde mælkechokolade – andre synes den bitre mørke er helt fantastiske. Smagen kommer fra de smags- og duftstoffer, fødevaren indeholder. Selve smagsindtrykket er en fysisk-kemisk proces og måde vi smager på, er ret ens – de fleste af os er i stand til at smage forskel på den bitre og den søde chokolade. Mens vores smagsindtryk (f.eks. sødt eller bittert) er ret ens – kan vores smagspræferencer (hvad vi kan lide eller ikke lide/hvad vi synes smager godt eller dårligt) være vidt forskellige. Derfor er det sjældent fair, når vi gør os til smagsdommere over hvad der er ”den gode smag” på andres vegne. Forbrugerne ved jo ofte godt, om de ønsker at putte et syrligt eller et sødt æble, en sød eller bitter chokolade eller en nødde/karamelagtig eller stald/ammoniakagtig ost i indkøbskurven.
Giver man nogle reelle informationer om hvordan fødevarerne smager – kan man derfor øge chancen for at folk får noget med hjem, som de rent faktisk synes smager godt.